Spis mad du elsker
Du behøver ikke spise af høflighed
Ofte mødes vi af; “skal du ikke have lidt mere?” Eller måske; “husk at spise op”.
Men det er faktisk helt ok at levne eller ikke ønske at tage flere portioner.
Manges opvækst har været præget af, at vi skal spise op, ellers bliver det dårligt vejr i morgen.
Måske har du også stødt på, at det er uhøfligt at sige nej, når du bliver budt på mad, kage eller andet.
Jeg vil bare lige fortælle dig, at du faktisk ikke behøver at spise mad, som andre dikterer.
Jeg siger ikke, du skal være kræsen og kun spise sushi og is. Men selv vælger jeg ofte noget fra, fordi jeg faktisk ikke har lyst eller allerede er mæt.
Jeg ønsker ikke at bruge mit krudt (kalorier) på fx kage, fedtkant på kød eller ekstra portioner, når jeg faktisk hellere vil drikke et glas kold hvidvin eller en vingummi, når ungerne er puttet.
Vær tro og god mod dig selv.
Mærk efter. Nær din krop med sund og lækker mad, som holder dig mæt.
Nyd dit chokolade, hvis du har lyst til et stykke.