Derfor skal du tumle med din baby

Har du også svært ved at få tumlet baby?

Du skal tumle med baby!! Når baby bliver tumlet med, forberedes han/hun til livet fremad.

At skulle vende baby på hovedet i en kolbøtte eller ved tumleleg første gang, kan for mange være nye mødre være meget grænseoverskridende og dermed en barriere for at få det gjort. Dog er det en stor hjælp for din baby, hvis du kan overkomme denne grænse. Ved at gøre dette og andre former for tumleleg påvirker du barnets vestibulærsans. Vestibulærsansen er en af de primære sanser. Den hjælper os med at holde balancen og til at kunne bevæge os frit uden at blive svimle.

Allerede under graviditeten udvikles vestibulærsansen; baby slår kolbøtter og mor bevæger sig i hverdagen. Og allerede når du lægger baby på maven trænes sansen, da baby prøver at løfte hovedet.

Vestibulærsansen sidder i det indre øre, hvor også høresansen sidder, og de to er tæt forbundet. Ligeledes er synssansen i samarbejde med den vestibulære sans, så vi kan fokusere og undgå at falde, når vi fx drejer rundt. Du kan læse mere om babys sanser på BabyInstituttet, hvis du gerne vil finde flere gode grunde til at tumle med din baby og dit barn.

Få hjælp til at tumle med baby.

Du kan hjælpe din baby ved at hænge det på hovedet, danse med baby og måske ligge det på maven, mens baby kigger efter fine sæbebobler. Dette er nogle af de øvelser vi laver til MamaFitness, og I er mere end velkommen til at komme og træne sammen med de andre mødre og babyer. Dette kan du se mere om i fanebladet MamaFitness.

Skulle du mangle lidt godt musik til jeres leg hjemme, så kan jeg anbefale Tumlebiller og Dansemus af Spillebillen. Vi bruger selv musikken herfra til et utal af tumlelege.

Rigtig god fornøjelse.

På billedet ses tidligere deltagere på MamaFitness – både mor og baby får trænet til denne øvelse.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *